onsdag den 14. januar 2009

Så er der seks dage til afgang.
Har kredset rundt om kufferten de sidste dage - lagt ting i og taget dem op igen. Min afskedstourne lakker også mod enden. De sidste knus skal gives og de sidste cafe latter drikkes. Fik sagt farvel til folket i København i sidste uge, i aften gælder det familien Helledie, torsdag går turen til Anita i Løkken, lørdag siges der farvel til de sidste venner fra skolen og søndag er det farvel til kæresten :(

Til gengæld tager jeg en glædelig afsked med minusgrader og tåge, min blege hud og journalisthøjskolens grå beton (har hørt at universitetet i Sydney er lavet af brunt beton...)

Sydney byder for tiden på temperaturer på den rigtige side af de 25 grader, blå bøljer og mørt kængurukød.
Der bliver nok at se til og nok at berette om på min nyoprettede blog, som skal afløse de forhadte fællesmails og postkort, og kommentarer er mere end velkomne!

1 kommentar: