Once upon a time at surf camp...

Der har været meget stille på bloggen på det sidste, og det er jeg rigtig ærgerlig over. Men det er også et tegn på, at der er travlt – både med skolen og med vennerne.

Senest stod den på surf camp i et helt fantastisk smukt naturområde kaldet Seal Rocks 3-4 timers kørsel nord for Sydney.

Mig, der aldrig har haft ’fornøjelsen’ af at deltage i ’Ung Rejs’, fik opfyldt alle mine fordomme om fordrukne og liderlige tour guider med et ordforråd, der ikke strækker sig meget længere end til ’øl’, ’fisse’ og ’fest’.

Vi var omkring 15 gode venner fra skolen (alle udvekslingsstuderende), der havde meldt os på et weekend kursus til små 1.000 kroner, som inkluderede transport, overnatning, mad, undervisning og udstyr.

Fredag aften blev vi hentet, sammen med 45 andre (yderst) unge mennesker inde i byen, og kørt fire timer nordpå. Mens kolde bajere blev delt rundt i bussen (og blærer fyldt alt for hurtigt, inden vi kunne holde en tissepause på en rasteplads), fik vi ’fornøjelsen’ af en højlydt, brovten og opstemt mandlig guide, der – til larmen af hård rockmusik – legede standup komiker med bussens mikrofon på max styrke.

Omkring midnat ankom vi til surf campen, som lå ude midt i naturparken – langt væk fra al civilisation. Her blev vi indlogeret i små huse med køjesenge.

Næste morgen (tidligt) blev vi delt op i tre hold af 20, og heldigvis var de med på, at vi 15, der var kommet sammen, skulle undervises sammen. Derefter blev der uddelt våddragter, og så blev vi i små busser kørt ud til tre forskellige strande – hver bus udstyret med tre surf instruktører.

Og selvfølgelig var vores hold blevet udstyret med den ultimative surfer dude: Dylan, blond langt hår, der havde set for lidt ferskvand, super solbrændt og mere hjerte end hjerne. Men han var til gengæld også super rar og en virkelig habil surfer, der var dygtig til at lære fra sig, hvilket resulterede i, at vi alle var oppe at stå på vores surfbræt i løbet af den første eftermiddag!

Troede egentlig ikke det ville være noget for mig, men jeg har aldrig haft det så sjovt, som jeg havde det i bølgerne den weekend. Det giver et super kick, når man endelig finder balancen og kommer op at stå på en bølge, og når man så gør det på de mest fantastiske strande med 15 af sine nærmeste venner, så bliver det ikke meget bedre.

Her et par billeder:

 Seal Rocks

I bussen på vej til stranden

Mig og mit bræt :)

Hytten vi boede i

Lørdag aften stod den på grill, druk, druk og hor i ægte ’ung rejs’ stil. Det var næsten som at være tilbage i Løkken igen J

Søndag morgen – få timer efter vi var gået i seng – blev vi vækket af Dylan, som kaldte til morgenmad og endnu en dag i bølgerne. Og hans påstand om, at surfing er den bedste kur mod tømmermænd, er ikke helt ved siden af!

Udmattede, glade, solbrune og fulde af sand blev vi kørt tilbage til Sydney søndag aften. Og det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg skal ud i bølgerne! For det er slet ikke så svært – når man først får det lært J