onsdag den 4. februar 2009

Feeling hot hot hot

Så ramte den forbandede hedebølge endelig Sydney. Vi har frygtet den længe og med skræk læst om beboere i Melbourne, der er døde på grund af de høje temperaturer.
I dag rammer termometeret de 42 grader. Samme prognose lyder for i morgen. Egentlig havde vi planer om at tage på stranden, men det bliver slet ikke til at holde ud i denne varme. Vaskede tøj  i formiddags og efter 5 minutter på vores hostels tagterrasse, hvor jeg hængte tøjet til tørre, løb svedperlerne ned ad mine kinder.
Så lige nu har vi barrikaderet os på vores værelse med fanen på fuld hammer, selvom det snart er middag og sol udenfor. Planen lyder i stedet på at besøge det lokale shoppingcenter, hvor vi kan nyde den kølige air condition og så købe en billet til en eftermiddagsforestilling i biffen. Forhåbentlig er det blevet en anelse køligere, når vi træder ud igen først på aftenen.

Lørdag flytter jeg ind i mit nye hjem på Ada Place. Det bliver skønt at komme ud af kufferten og få sit eget værelse! Dog er det først klar søndag aften, hvor den nuværende lejer flytter ud, så lørdag nat bliver på sofaen i stuen. 

Og så et stort tillykke til far, der har fødselsdag i dag. Vi tales ved på Skype senere :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar