Og... Mine bange anelser og bekymringer omkring niveauet blev gjort alvorligt til skamme!! I en klasse på mellem 20 og 25 elever havde langt størstedelen af dem gjort sig virkelig gode erfaringer med netop miljø-journalistik. Nogle havde allerede en uddannelse indenfor videnskab. Andre havde været i praktik i relevante organisationer. Og sidst men ikke mindst er en af mine medstuderende klima-reporter for ABC (Australiens svar på DR).
Vores lærer er fantastisk dygtig og engageret, som jeg havde forventet. (Har mødt hende før, da hun besøgte Journalisthøjskolen i december). Og faget lægger meget op til klassedebatter omkring miljø-journalistik. Så jeg har virkelig fået min sag for i forhold til at sætte mig ind i klima/miljø-debatten og læse op på relevante magasiner og nyhedskilder. Men det var at forvente, og jeg glæder mig til at komme i gang. I løbet af de næste uger skal vi forberede den første skriftlige opgave, der handler om research. Hvor finder man relevant viden - og ikke mindst RIGTIG viden? Hvilke kilder og organisationer inden for klima og miljø kan man stole på? Hvordan kan man som journalist gennemskue indviklede undersøgelser og rapporter? OSV.
Men Pernille er ved godt mod - og i morgen er endnu en fridag :-) Selvom der nok skal læses lidt lektier, men det kan man jo heldigvis også gøre fra sit håndklæde på stranden!
Over and out..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar