I øvrigt gik solen også på ferie i går og lader nu regn og kulde (20 grader) skylle ind over Sydney... Akkurat som en dansk sommer og det var jo ikke just det, jeg kom herned for. Men vejrudsigten lover sommer og 40 grader igen i slutningen af ugen.
Men tilbage til første skoledag, som bød på et hav af informationer om UTS og især om hvordan, man falder til som international studerende. Den gruppe udgør ikke mindre end 40 procent af de studerende på mit universitet, så der blev for alvor 'holdt i hånden'. Derfor var det også en ekstra fed fornemmelse at kigge rundt på hundredevis af paniske elever, mens Jeppe og jeg, i løbet af de knap tre uger vi har været her, er blevet en del af en gruppe på cirka 20 udenlandske studerende, der inden skolestart fandt hinanden på facebook. Så for mit vedkommende bød første skoledag på en masse velkendte og vellidte ansigter fra blandt andet Mexico, Frankrig, USA, Canada, Holland, Østrig, Sverige og Grækenland.
Dagen bestod hovedsageligt af informationer og gode råd til de internationale studerende. Tre af dem lød således: Don't drink to much, don't fall in love, and don't do drugs - but if you do, please find a person that knows about drugs to help you!
I går aftes fejrede vi fødselsdag for hollandske Cas. Han ankom for få dage siden og var mandag morgen ikke yderst begejstret for at fejre sin fødselsdag i en fremmed by med mere eller mindre fremmede mennesker... Så der blev hurtigt stablet en fest på benene, og en af fyrene gik så langt som til at bage en stor chokoladekage til fødselsdagbarnet!
I dag stod den så på rundvisning på universitets bibliotek. Og de kommende to uger byder på spredte rundvisninger og fester, så vi kan stadig nå at slappe og tage på stranden ind i mellem, inden selve undervisningen starter den 23. februar :)
I går blev også dagen, hvor jeg rykkede ind på mit nye værelse. Her er hyggeligt, men opdagede til min store skræk, at her er møjhamrende beskidt. Pigen, der boede her før, havde to hunde, og det ses tydeligt. Så det meste af eftermiddagen gik med at skure og skrubbe!! På det punkt er jeg virkelig min mors datter :)
Nu er her rent, men jeg bilder mig stadig ind, at her lugter af hund... Måske er det gulvtæppet - som iøvrigt også har set bedre dage...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar